Medie: Arsenal-stjerne ude i seks uger
Illustration
Premier League

Medie: Arsenal-stjerne ude i seks uger

Aaron Ramsey meldes ude i seks uger, mens Mikel Arteta må holde pause i to til tre uger.

Der er næppe noget at sige til, hvis Arsenal-manager Arsene Wenger har fået et par ekstra grå hår at slås med efter lørdagens remis mod Tottenham i Premier League. I smerter måtte både Aaron Ramsey og Mikel Arteta udgå, og nu ser det ud til, at bekymringerne forværres. 

Ifølge Goal.com kommer Aaron Ramsey nemlig ikke i aktion i de kommende seks uger, mens det heller ikke ser godt ud for Mikel Arteta, der misser de kommende to til tre uger. Arsene Wenger må desuden kæmpe med problemer omkring Laurent Koscielny, der er tvivlsom til midtugens Champions League-dyst med Galatasaray. 

Koscielny skal testes i starten af denne uge, mens man også afventer situationen omkring Jack Wilshere. Arsenal og Galatasaray krydser klinger onsdag aften, mens London-klubben søndag møder Chelsea FC.