Premier League

Medie: Arshavin udlejes til Zenit

Ifølge Sky Sports oplysninger tager Andrey Arshavin hjem til sin gamle russiske klub på en lejeaftale resten af sæsonen.

Andrey Arshavin har haft en yderst skuffende sæson i Arsenal, og det er kun blevet til to sæsonscoringer i spillerens 27 optrædener.

Arsenals franske manager, Arsene Wenger, har i flere omgange støttet den russiske landsholdsspiller i medierne. Wenger har blandt andet fortalt, at det vil være dumt at sælge en spiller med så gode egenskaber.

Men nu skriver Sky Sports, at manageren alligevel vælger at sige farvel til ham. Arsenal skal ifølge mediet have indgået en lejeaftale med spillerens tidligere klub, Zenit Skt. Petersborg.

Det russiske transfervindue lukker først om en uges tid, og derfor kan aftalen lade sig gøre.

Hverken nogle af klubberne eller spilleren selv har be-eller afkræftet historien.

Den 30-årige Andrey Arshavin spillede for Zenit tilbage fra 2000-2008.