Medie: PL-trio kæmper om irsk talent
Foto: Polfoto
Premier League

Medie: PL-trio kæmper om irsk talent

Manchester United, Liverpool og Tottenham er alle interesseret i at hente irsk talent i Oxford United.

Premier League-klubberne er allerede nu i gang med at forberede sig til næste sæson. Det kan dog se ud til at flere af dem skal kæmpe en intern kamp i forsøget på at forstærke sig. Football Insider skriver onsdag, at Manchester United, Liverpool og Tottenham har set sig varme på den samme spiller. 

Ifølge mediet er der tale om den 20-årige irske U/21-landsholdsspiller Callum O´Dowda, der til daglig optræder for Ligue Two-klubben Oxford United. Det irske stortalent har i denne sæson været fast mand på Michael Appletons mandskab, hvor han har spillet 45 kampe. 

Det er de flotte præstationer i denne sæson, som har medført interesse fra de tre Premier League-klubber. Mauricio Pochettino har gennem flere sæsoner været kendt for at satse på de unge spillere, hvilket hans nuværende Tottenham-mandskab er et tydeligt eksempel på. Også Jürgen Klopp og Manchester United har gjort det klart, at de vil bygge hold op omkring unge spillere.

Der er derfor lagt op til en spændende kamp om unge Callum O´Dowda til sommer. Football Insider skriver endvidere, at Oxford United er klar til at sælge Callum O´Dowda til sommer.