Medie: United og Real forhandler om De Gea
Foto: Jon Super/Polfoto
Premier League

Medie: United og Real forhandler om De Gea

Ifølge Sky Sports ligger Manchester United og Real Madrid i forhandlinger om et salg af David de Gea. Klubberne er dog endnu ikke enige om et beløb.

En af sommerens længste transfersagaer ser ud til at blive afgjort til allersidst. David de Gea er blevet rygtet til Real Madrid i månedsvis, og her på transfervinduets sidste dag er handlen åbenbart stadig aktuel.

Sky Sports erfarer, at Manchester United og Real Madrid lige nu forhandler om et salg af den spanske målmand. Mediet fastholder dog, at klubberne endnu ikke er nået til enighed om en pris for årets spiller i United. 

Det er usikkert, om englænderne henter en erstatning ind, såfremt de sælger De Gea. Klubben har allerede købt Sergio Romero, som har stået alle kampe i denne sæson, men endnu vides det ikke, om han får lov til at fortsætte som førstevalg.

Mens Romero har vogtet buret, har David de Gea brugt tiden på tribunen, da Louis van Gaal ikke mener, at hans spanske keeper er fokuseret.