Medie: Vidal enig med Arsenal
Foto: Jorge Saenz/Polfoto
Premier League

Medie: Vidal enig med Arsenal

Arsenal er enige med Arturo Vidal om en aftale, der præsenteres i den kommende uge.

I Juventus satser man stort i sommerens transfervindue. Her har klubben allerede landet en aftale med Sami Khedira i Real Madrid, mens også Bayern-profilen Mehdi Benatia er på blokken. For at få råd til endnu flere profiler er klubben dog nødt til at sælge. 

Her ligner Arturo Vidal en færdig mand i Serie A. Spilleren har tidligere tiltrukket interesse fra Manchester United, men nu ser det ud til, at det bliver en helt anden bejler, der løber med underskriften. Arturo Vidal vil nemlig gerne slutte sig til den chilenske kollega Alexis Sanchez, og Arsenal vinder derfor kampen. 

Det melder det chilenske medie La Stampa søndag. Arturo Vidal skulle være enig med The Gunners, der kan præsentere en af sommerens største handler i løbet af den kommende uge. London-klubben ventes at have betalt 21 millioner pund for chileneren - Svarende til 220 millioner danske kroner. 

Udsigten til Vidal begejstrer den tidligere Arsenal-stjerne Freddie Ljungberg: 

- Vidal er en dygtig spiller. Han er helt oppe at køre, hvis han taber bolden, hvilket jeg godt kan lide. Det vil være en stor signing. Jeg håber på, at klubben i den kommende sæson kan spille med op titlen. Jeg er sikker på, at de indenfor to år har et hold, der kan konkurrere med alle, siger Freddie Ljungberg til Sport 360.

Arturo Vidal har været i Juventus siden 2011, hvor han skiftede fra Bayer Leverkusen. Han er 28 år, og er en midtbanespiller med kvaliteter både offensivt og defensivt.