Michael Laudrups chef afviser rygter om Robin van Persie-transfer
Premier League

Michael Laudrups chef afviser rygter om Robin van Persie-transfer

Michael Laudrups klub Lekhwiya afviser, at den er på vej tilbage hente Robin van Persie i Manchester United.

Robin van Persie har været sat i forbindelse med et skifte væk fra Manchester United efter en ujævn sæson i den engelske klub. Michael Laudrups klub Lekhwiya fra Qatar er på rygtebasis nævnt som et af de varmeste bud på en ny arbejdsgiver for den hollandske angriber, men nu afviser klubbens sportsdirektør, og Laudrups chef, Adnan Al-Ali, at der skulle være et skifte på vej.

- Der er ikke nogen sandhed i de nyheder. Jeg ved ikke, hvem der har skabt rygterne, siger Al-Ali til Doha Stadium Plus.

Flere medier har ellers skrevet, at Qatar-klubben skulle stå parat med en lukrativ kontrakt, der skulle give Van Persie knap 200 millioner fordelt over de næste tre sæsoner, men det ser ikke ud til at blive virkelighed til den nye sæson. Fenerbahce og Galatasaray har også været nævnt som nye klubber for hollænderen.

Robin van Persie har scoret 10 mål i 27 kampe i Premier League i denne sæson.

Lekhwiya og Michael Laudrup spiller tirsdag returkamp mod i Al Sadd i ottendedelsfinalen af den asiatiske udgave af Champions League.