Premier League

Mølby: Agger løfter Liverpool

Jan Mølby mener, at Daniel Agger er en vigtig brik for Liverpool i jagten på fjerdepladsen i Premier League og succes i Europa League.

Den
tidligere Liverpool-spiller Jan Mølby er ude med store roser til Daniel Agger.

-
Der er ingen tvivl om, at Liverpools ambitioner for resten af sæsonen er at
vinde Europa League og slutte som nummer fire i Premier League, siger den
tidligere Liverpool-spiller Jan Mølby til Sporten.dk

En
vigtig brik i den målsætning bliver, ifølge Mølby, Daniel Agger.

-
Daniel Agger løfter Liverpools spil. Han har nogle kompetencer, som der ikke er
andre i Liverpools forsvar, der har. Han kan deltage i opbygningen af spillet
nedefra den bagerste kæde med sit store overblik og teknik, siger Jan Mølby.

Liverpool
spiller i Europa League efter at være blevet nummer tre i efterårets Champions
League-gruppe efter Fiorentina og Lyon.

I
Premier League er Liverpool nummer fem, og er i hård kamp med Aston Villa,
Tottenham og Manchester City om den eftertragtede fjerdeplads.