Video : Tipsbladet
Premier League

Mourinho brokkede sig til Conte efter nederlag

Mourinho var efter kampen mod Chelsea utilfreds med, at Antonio Conte gejlede fansene op.

At tabe 4-0 er ydmygende. At tabe 4-0 til sin tidligere modstander er endnu mere ydmygende. Det var ikke desto mindre, hvad der skete for Jose Mourinho i går, da Manchester United tabte 4-0 til Chelsea. Ved N'Golo Kantés scoring til 4-0 gestikulerede Chelseas nyeste træner ud mod sine fans, og det irriterede, i følge et italiensk medie, Mourinho.

Efter kampen gik Mourinho hen til Conte og skulle i følge Sky Italia have sagt således til sin italienske efterfølger:

- Du kan ikke juble på den måde ved 4-0. Det kan du gøre ved 1-0, ellers er det ydmygende for os.

Efterfølgende sagde Mourinho, at ordene var tiltænkt Antonio Conte og ingen andre.

Manchester United er med nederlaget nummer syv i Premier League med 14 point efter ni kampe.