Mourinho: Der var glæde i vores spil
Foto: Dan Istitene/Getty Images
Premier League

Mourinho: Der var glæde i vores spil

Manchester United er ved at finde tilbage til tidligere tiders storform og har fået en gnist i spillet.

Manchester United et starter fuldstændig suverænt i denne sæson. I første runde af Premier League vandt Manchester United 4-0 over West Ham, og det var med samme cifre, at Swansea i dag blev nedkæmpet.

Det første mål kom lige før pause fra Eric Bailly, og ti minutter før slutfløjt gik United målamok, da både Romelu Lukaku, Paul Pogba og Anthony Martial scorede en gang hver.

- Der var glæde i vores spil. Der var ingen grund til at lukke døren. Jeg følte mig i kontrol. Hvis man kunne se mig og mit kropssprog, tror jeg, det var tydeligt at se, siger José Mourinho efter kampen ifølge BBC Sport.

- De ventede med klasse, kølighed og stabilitet til øjeblikket, hvor de kunne dræbe kampen. Swansea spillede med fem bagerst, og de havde et øjeblik, hvor de skulle ændre det. Da de gjorde det, havde vi mere plads og dræbte kampen, forklarer Mourinho.

José Mourinho lovpriser desuden Anthony Martial, som, mener han, har et fantastisk stort potentiale.

I næste runde spiller Manchester United på hjemmebane mod Leicester.