Den belgiske landsholdsspiller Marouane Fellaini har haft problemer med at overvinde Manchester Uniteds skeptiske fanbase i løbet af sin tid på Old Trafford efter skiftet til klubben fra Everton i sommeren 2013.
Han viste i løbet af sin tid på Goodison Park, at han kan være en profil i Premier League, mens han også står noteret for 74 landskampe for Belgien.
Hans stil er dog ikke specielt elsket hos nogle United-fans og hans klodsethed i defensive situationer har i et par omgange ført til buh-råb af belgieren, men for nyligt er det vendt 180.
Det forklarer José Mourinho med belgierens gode præstationer.
- Jeg tror de er vendt tilbage i hans favør efter hans viste gode præstationer, fortæller portugiseren på et pressemøde freda.g
- Han viser god viljestyrke og fansene viser stor respekt og stort kendskab omkring det, han byder ind med. I de seneste kampe har han været meget vigtig for os. Han spillede virkelig godt i sidste kamp han startede og er kommet ind og har været vigtig i andre kampe de sidste 20, 25 minutter. Han byder godt ind og er en spiller, der kan være meget brugbar, slutter Mourinho.
Manchester United spiller lørdag klokken 16.00 mod Stoke.