Mourinho i kritik: I køber titlen
Foto: Damian Strohmeyer/Polfoto
Premier League

Mourinho i kritik: I køber titlen

José Mourinho mener, at konkurrenterne i Premier League forsøger at købe sig til mesterskabet forud for den kommende sæson.

Chelsea FC leverede senest en stor sæson i Premier League. Overbevisende sikrede London-klubben sig titlen i det fornemme selskab, og at samme grund har konkurrenterne for alvor sat fart i forsøget på at stoppe Chelsea. 

Især klubber som Liverpool og Manchester United har denne sommer forstærket sig markant, mens også Arsenal ser ud til at satse. Især United har sikret spillere som Memphis Depay og Bastian Schweinsteiger, og dette får Mourinho til at ryste  på hovedet.

Han mener nemlig, at konkurrenterne forsøger at købe sig til titlen:

- I begyndelsen, da hr. Abramovich kom til Chelsea, købte Chelsea titlen. Nu er det dog de andre hold, der forsøger at gøre det samme. De forsøger det alle sammen. Det er op til os selv at være stærke, for vi skal stå imod dem. Helt sikkert, skal vi prøve at vinde titlen på ny. Selv uden de helt store tilgange, siger José Mourinho på et pressemøde.   

Chelsea FC hentede i den forgangne sæson 87 points i 38 spillerunder. Otte points flere end Manchester City, der sluttede på andenpladsen.