Mourinho: Lukaku ville ikke kæmpe for sin plads
Illustration
Premier League

Mourinho: Lukaku ville ikke kæmpe for sin plads

Den karismatiske manager mener ikke, at man havde andet valg end at sælge Lukaku, der ikke ville kæmpe for sin plads i Chelsea.

Der var mange, der undrede sig, da Chelsea valgte at sælge Romelu Lukaku til Everton tidligere i onsdags. Angriberen, der blev hentet til Stamford Bridge for at blive arvtager fra legenden Didier Drogba, forlod dermed klubben efter flere lejeophold og et comeback til Drogba. Nu forklarer Mourinho salget.

- Romelu Lukaku var altid klar over, at har ikke var motiveret for at kæmpe for pladsen i Chelsea. Han ville gerne blive her, men kun som førstevalg i angrebet. Det kan man ikke love nogen som helt i en klub som denne, udtaler Mourinho til Daily Mirror.

Reglerne omkring Financial Fair Play har også været inde over tankerne omkring handlen forklarer manageren.

- At vi ikke ville love ham førstevalgsstatus, minimerede hans lyst til at blive her. Da Everton så kom med et bud, blev vi nødt til at overveje det. Specielt med hensyn til reglerne om Financial Fair Play, som vi ønsker at overholde, sluttede portugiseren.

Everton hentede Lukaku for rekordhøje 28 millioner pund, eller 260 millioner danske kroner, efter den 21-årige angriber scorede 16 mål i 33 kampe, da han i sidste sæson var udlejet til den blå Liverpool-klub.