Mourinho: Luke Shaws løn ville dræbe os
Illustration
Premier League

Mourinho: Luke Shaws løn ville dræbe os

Chelsea var med i kapløbet om Luke Shaws underskrift, men nægtede at betale den løn, han forlangte.

Da Manchester United hentede backen Luke Shaw i Southampton, blev han samtidig den bedst betalte teenager i verden. Næsten 1,9 million danske kroner sætter den engelske landsholdsspiller ind på kontoen - om ugen. Den løn ville Chelsea slet ikke være med til.

- At betale så mange penge for en 19-årig dreng, som der blev krævet, ville have dræbt os. Det ville have slået vores stabilitet i forhold til financial fair play ihjel, og stabiliteten i omklædningsrummet, udtaler Mourinho ifølge Goal.com, og uddyber.

- Når man betaler så meget for en 19-årig, så vil du dagen efter have spillere i kø foran din dør. De ville spørge "HVordan kan det være, at jeg har spillet 200 kampe for klubben og vundet dit og dat, og så tjener en 19-årig mere?" Det ville dræbe vores blance, og det kunne vi ikke tillade, udtaler Mourinho.

I stedet for Luke Shaw hentede den karismatiske manager Felipe Luis i Atletico Madrid. En handel, der giver meget mere mening for Chelsea.

- Jeg kritiserer ikke en anden klub for at betale den løn. De kan betale, hvad de vil. Det vil jeg ikke kommentere på. Men for vores vedkommende, så ville det have en negativ effekt. Specielt når Felipe skulle have meget mindre. Felipe har spilelt for Brasilien, vundet titler i Spanien, Europa og spillet Champions League-finale, forklarer Mourinho.