Mourinho: Vi fortjente sejren
Illustration
Premier League

Mourinho: Vi fortjente sejren

José Mourinho glæder sig over, at Chelsea forbedrede sin præstation i anden halvleg i opgøret mod Leicester, som endte med en 2-0-sejr til Chelsea.

José Mourinho så den reaktion, som han håbede på, da Chelsea gik ud til anden halvleg i kampen mod Leicester, hvor Chelsea via to scoringer sikrede sig de krævede tre point. 

Det skete efter en svær start på kampen, hvor Leicester bed fra sig, mens Chelsea havde svært ved at få greb om kampen, hvilket Mourinho også tilkendegiver. 

- Vi spillede ikke godt i første halvleg. Leicester stod godt defensivt og de prøvede at skræmme os via kontraangreb. Samtidig var vi langsomme i vores boldomgang og i vores tanker. Det var vi nødt til at lave om på, og det gjorde vi, siger Mourinho til The Independent. 

Derfor var det en glad Mourinho, der i anden halvleg fik to scoringer, som blev sat ind af Diego Costa og Eden Hazard, hvilket gav Chelsea den sejr, som Mourinho mener var fuldt fortjent. 

- Vi var fuldstændig i kontrol i anden halvleg. Jeg ved godt, de havde en god chance for at score, da der stod 0-0, men vi havde så mange chancer for at score, og vi fortjente sejren, siger han.