Neville støtter forbud mod træner-fyringer midt i sæsonen
Foto: Dan Mullan/GettyImages
Premier League

Neville støtter forbud mod træner-fyringer midt i sæsonen

Gary Neville støtter idéen om et system, hvor klubberne ikke kan fyre deres træner midt under sæsonen.

Den tidligere Manchester United spiller Gary Neville støtter op om et system, der gør, at klubberne skal mindske trænerfyringer i løbet af sæsonen. Et system som er bygget op tilsvarende til transfervinduet kan have en positiv effekt for både spillere og trænere, mener han. 

I kølvandet på fyringen af Middlesbrough-manageren Aitor Karanka, som den sjette Premier League manager til at blive fyret i denne sæson, reagerede den tidligere Manchester United spiller på emnet.

- Jeg vil helt sikkert støtte et system, hvor managere ikke kan blive fyret i løbet af sæsonen. Når man starter en sæson med en manager, så skal han være der hele sæsonen, sagde Gary Neville i en Sky Sports podcast

Gary Neville er sikker på, at der vil være opbakning til systemet hos både fodboldspillere og trænerne, men mener samtidig at klub-bosserne ikke vil være lige så interesserede. Det vil dog have en betydning

- Det ville betyde at spillerne vidste, at man vil være deres manager i hele sæsonen, og det skal de være klar over, selvom de er utilfredse.

Selvom Leicester er lykkedes efter at have skillet sig af med Claudio Ranieri, mener Gary Neville ikke at det er en tydelig tendens.

- Holdene i bunden laver ændringer, og jeg sidder bare og tænker: Jeg håber ikke, at det lykkedes, fordi, når det ikke gør, så giver det de andre klubber en overbevisning om at det kan være en god idé at gøre det samme. 

Tidligere har den tidligere Liverpool-forsvarsspiller Jamie Carragher også støttet op om idéen.