Nu er det tæt på for De Bruyne: Skifter til City
Foto: DPA/Polfoto
Premier League

Nu er det tæt på for De Bruyne: Skifter til City

Torsdag eller fredag skifter Nicklas Bendtners belgiske holdkammerat Kevin De Bruyne til Manchester City for 550 millioner.

Den belgiske midtbanespiller Kevin De Bruyne havde i sidste sæson en fremragende sæson i Wolfsburg, som har tiltrukket opmærksomhed fra omverdenen og i særdeleshed Manchester City. Sådan har rygterne i hvert fald været, og der er sjældent gået to dage i træk uden nye rygter med De Bruyne.

Nu lader det til, at føljetonen om belgieren er overstået. Den lokale Wolfsburg-avis Wolfsburger Allgemeine skriver onsdag, at spilleren er fortid i Wolfsburg. Her lyder det, at han onsdag afslutter de sidste forhandlinger, hvorefter han torsdag eller fredag vil være ny spiller i Manchester City.

Prisen for midtbanespilleren bliver på omkring 550 millioner i første omgang, men kan stige til 600 millioner, hvis diverse bonusser osv. bliver opfyldt. Dermed vil han blive den dyreste spiller nogensinde med en tysk klub som den ene part. 

Avisen melder desuden, at Wolfsburg allerede har gjort det klart, at spilleren ikke kommer til at være en del af truppen i den kommende runde i Bundesligaen, hvor de skal møde Schalke 04. Nicklas Bendtner og resten af Wolfsburg må derfor undvære deres playmaker.

Det har stort set hele tiden været et stort ønske for Manchester City at få Kevin De Bruyne til klubben, og nu får de det altså opfyldt. Udover ham, så har den olie-rige klub hentet spillere som Fabian Delph, Raheem Sterling og Nicolas Otamendi i dette sommertransfervindue.