FA Cup-omkampen mellem West Ham og Manchester United kolliderer med Champions Leagues kvartfinale, og det betyder med al sandsynlighed, at FA kan se frem til at få en bøde af UEFA.

Der har været en del snak i England om, hvornår FA Cup-kvartfinaleomkampen mellem West Ham og Manchester United ville finde sted. Noget, der først kunne blive afgjort, efter Manchester United havde spillet deres kamp mod Liverpool i Europa Leagues ottendedelsfinale. 

Nu er det blevet lagt fast, at opgøret spilles onsdag den 13. april klokken 20:00 dansk tid. En dato, hvor der er Champions League-kvartfinaler på tapetet. Her spiller Atletico Madrid nemlig mod FC Barcelona samt Benfica mod Bayern München. Begge kampe begynder klokken 20:45. UEFA's regler siger, at en national kamp afsluttes senest en halv time før, CL-kampene går i gang. 

I et statement på FA's hjemmeside står der: 

- Mange diskussioner har fundet sted blandt de involverede parter i forbindelse med planlægningen af denne kamp, og der var få muligheder at vælge mellem. FA anerkender, at den valgte dato ikke er den ideelle løsning for alle, men vi var overbeviste om, at det var det bedste valg med den kommende fodbold-kalender, der er proppet.

Sky Sports skriver, at siden FA bryder UEFA-reglerne, er det meget sandsynligt, det europæiske fodboldforbund vil give det engelske ditto en klækkelig bøde.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor mange 1/8-finaler ved EM ender i straffespark?