
Den bosniske keeper, Asmir Begovic, skiftede i mandags fra Portsmouth til Stoke i en handel til cirka 30 millioner kroner. I Stoke skal han konkurrere med danske Thomas Sørensen om spilletid, men den kamp er indtil videre tabt, erkender Begovic.
- Sørensen er nummer et i øjeblikket. Men jeg vil kæmpe hårdt, og snart vil jeg spille regelmæssigt, siger bosnieren i et interview med Sky Sports.
I samme interview kan Begovic fortælle, at han sagde nej til et skifte til Tottenham af sportslige årsager - og i stedet endte han altså i Stoke.