Ny trænerfyring i Leeds: Casper Sloth foran spilletid?
Premier League

Ny trænerfyring i Leeds: Casper Sloth foran spilletid?

Casper Sloth har ikke fået et eneste minut i Championship denne sæson, men det kan der måske snart være bedre udsigter til.

Championship-sæsonen sluttede for et par uger siden, hvorefter play off-kampene om den sidste oprykningsplads til Premier League er blevet afholdt. 

Da de kampe kun har været for hold placeret som nummer tre til seks, har det været uden Leeds, der sluttede på en skuffende 13. plads. 

Det dårlige resultat har nu fået konsekvenser for manager Steve Evans, der tirsdag har fået sparket og blevet fyret. Det bekræfter klubben. 

Det er ikke mere end syv måneder siden, at Steve Evans blev hyret som manager for klubben, og ligesom forgængeren formåede han hverken at give spilletid til Casper Sloth eller rette op på de dårlige resultater. 

Hvem den næste manager bliver, er endnu uvist, men nu får Casper Sloth altså en ny mulighed for at bevise sit værd i England, hvor han har et år tilbage af sin kontrakt.