Det kom som en overraskelse for de fleste, da Arsenal i sommer hentede den koreanske angriber Park Chu-Young hos Monacos franske nedrykkere. Og tvivlen har vist sig berettiget. Efter et halvt år i London-klubben har Park blot spillet fem kampe i den røde og hvide trøje - tre i Carling Cup'en, én i Champions League og endnu en i Premier League. Det er imidlertid ikke nok for landsholdsangriberen, der nu overvejer et sommer skifte væk fra Emirate Stadium.
- Hvis det forsætter som nu, er vi nødt til at se på transfermarkedet til sommer, siger Park Chu-Youngs agent ifølge Setanta Sport.
I vinterens transfervindue var der tale om, at Park Chu-Young skulle sendes på lån hos lokalrivalerne fra Fulham, men dette skifte blev aldrig til noget. Derfor er angriberen, der endnu har sit første mål i England til gode, fortsat at finde i Arsenal. Men måske kun nogle få måneder endnu.