Officielt: Arsenal henter Granit Xhaka
Foto: Polfoto
Premier League

Officielt: Arsenal henter Granit Xhaka

Arsenal har netop bekræftet, at man henter Granit Xhaka i Gladbach.

Arsenal er nået til enighed med Gladbach omkring en transfer af Granit Xhaka. Den 23-årige midtbanespiller har spillet 41 landskampe for Schweiz, og nu skal han konkurrere med spillere som Jack Wilshere, Aaron Ramsey og Francis Coquelin på midtbanen hos The Gunners.

- Granit Xhaka er en spændende ung spiller, der allerede har god Champions League- og Bundesliga-erfaring, fortæller Arsene Wenger i forbindelse med skiftet til Arsenals hjemmeside.

- Vi har holdt øje med ham i lang tid, og han er en spiller, som vil tilføje kvalitet til vores hold. Vi ønsker Granit held og lykke til EM for Schweiz, og vi ser frem til at byde ham velkommen i Arsenal frem mod næste sæson.

Xhaka koster angiveligt Arsenal i omegnen af £30 millioner - svarende til lidt mere end 300 millioner danske kroner.