Officielt: Benitez bliver i Newcastle
Foto: Polfoto
Premier League

Officielt: Benitez bliver i Newcastle

Newcastle har netop bekræftet, at Rafa Benitez fortsætter i klubben i yderligere tre år.

Newcastle hentede tidligere på året Rafa Benitez til managerposten, og han skulle være manden, som skulle redde den traditionsrige klub fra nedrykning. Missionen mislykkedes for spanieren, derfor må Newcastle en tur ned i Championship. 

Der gik rygter om, at Benitez havde en klausul i sin kontrakt, som gjorde det muligt at smutte fra klubben, hvis nedrykning blev en realitet. 

Om der var det eller ej, er ligegyldigt, fordi The Toons har netop bekræftet, at den tidligere Liverpool-manager har sat sin signatur på en treårig kontrakt, og Benitez glæder sig til fremtiden.

- Jeg er ekstremt glad for at blive i Newcastle. Jeg kunne mærke kærligheden fra fansene, og det havde stor indflydelse på min beslutning om at blive. Derudover har jeg godt forhold til Lee Charnley og resten af personalet. 

- Det er en stor klub, og jeg vil være en del af den fantastiske fremtid, som jeg kan se for mig.