Manchester City er gennem flere uger blevet sat i forbindelse med AS Monacos Benjamin Mendy, og mandag er skiftet så blevet officielt.
På klubbens hjemmeside bekræfter den lyseblå Manchester-klub, at Mendy hentes ind på en femårig aftale.
Franskmanden tilslutter sig øjeblikkeligt resten af City-truppen i USA, hvor klubben er ved at forberede sig til den kommende sæson.
Ifølge flere engelske medier, herunder Daily Mail, betaler Manchester City £52 millioner for den nu tidligere Monaco-profil.
Mendy er blevet tildelt nummer 22 på Etihad Stadium.