Officielt: Roy Hodgson er ny manager i Crystal Palace
Foto: Getty Images
Premier League

Officielt: Roy Hodgson er ny manager i Crystal Palace

Roy Hodgson er nu kommet på plads i Crystal Palace, som er en klub, han har et særligt forhold til.

Der skulle ikke gå lang tid efter, Roy Hodgson selv havde været ude i pressen for at sige, at der var kontakt mellem ham og Crystal Palace til klubben meldte ud, at aftalen var på plads. Det har de nemlig gjort nu.

Dermed efterfølger den tidligere FC København-træner og landstræner for England nu Frank de Boer i London-klubben, der kun nåede at være der i 77 dage, hvor det blev til blot fire kampe i Premier League.

Aftalen mellem Crystal Palace og Roy Hodgson er på to år, og det er det første manager-job, Hodgson har fået siden han blev fyret som landstræner efter EM i 2016, hvor England blev slået ud af overraskelsen fra Island.

Han er naturligvis meget glad for at være kommet på plads i Crystal Palace, som han har et særligt forhold til.

- Dette var meget min klub i mine drengeår, og jeg husker at have fulgt klubben fra terrassen på Holmesdale Road, som gav mig dejlige minder. Dengang drømte jeg om at spille for klubben, og som træner tænker man på at træne dem. Der er sket meget de seneste år, siger Hodgson på klubbens hjemmeside.

Den 70-årige manager har nok at se til, da Palace er stadig dårligt ud i Premier League med fire nederlag i fire kampe uden at score et eneste mål selv.