Officielt: Sunderland lejer angriber i Bournemouth
Foto: Gareth Copley/Getty Images
Premier League

Officielt: Sunderland lejer angriber i Bournemouth

Sunderland har lejet Lewis Grabban i Bournemouth.

Den engelske angriber, Lewis Grabban, skal i den kommende sæson forsøge at lave mål for Sunderland i the Championship. The Black Cats bekræfter på sin hjemmeside, at han er blevet lejet i Bournemouth.

Grabban var i den forgangne sæson udlejet til Reading, men det ophold var ikke nogen succes for Grabban, som generelt har haft svært ved at finde vej til målet i de seneste sæsoner.

Han har ikke formået at score for Bournemouth, siden han for anden gang skiftede til klubben i 2015. Det er blevet til 18 ligakampe for englænderen siden skiftet fra Norwich.

Det er den femte sommersigning hos Sunderland, som rykkede ned fra Premier League i sidste sæson, denne sommer.