Officielt: Villa henter landsholdsangriber i Frankrig
Foto: Claude Paris/Polfoto
Premier League

Officielt: Villa henter landsholdsangriber i Frankrig

Jordan Ayew skifter Lorient og Ligue 1 ud med Aston Villa og Premier League. Angriberen har fået en femårig aftale med sin nye klub.

Premier League er blevet en målfarlig spiller rigere. Den ghanesiske landsholdsangriber Jordan Ayew skifter fra FC Lorient i Frankrig til Aston Villa. Det bekræfter sidstnævnte på deres hjemmeside.

23-årige Ayew har fået en femårig kontrakt i Birmingham-klubben og mødte sine nye holdkammerater for første gang til formiddag. Han er Villas tredje Ligue 1-signing denne sommer efter købene af Idrissa Gueye og Jordan Amavi fra henholdsvis Lille og Nice. 

Manager Tim Sherwood er en glad for at kunne råde over Ayew, der scorede 12 mål i 29 ligakampe for Lorient i sidste sæson.

- Han er en fantastisk ung spiller, som passer perfekt til Premier League, siger Villa-chefen til klubbens hjemmeside.