Officielt: West Ham henter Arnautovic i Stoke
Foto: Gareth Copley/Getty Images
Premier League

Officielt: West Ham henter Arnautovic i Stoke

Marko Arnautovic skifter på en fem-årig kontrakt hos West Ham United, der angiveligt har slået klubrekorden med den angivne transfersum.

Ifølge The Sun er Stoke City og West Ham blevet enige om et skifte med en transfersum på 207 millioner kroner. Den østrigske angriber er meget tilfreds med skiftet til West Ham.

- Det føles helt speciel for mig at blive en West Ham-spiller, siger Marko Arnautovic til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- De er helt tossede med fodbold heromkring, og det er præcis, hvad jeg kan lide. Klubben udvikler sig stadig, bliver bedre og bedre, og derfor er jeg her.

Den 28-årige angriber hæfter sig også ved historien omkring West Ham klubben. 

- Alle ved, at West Ham er en stor klub med en enorm historie, og jeg er glad for at være en del af det, tilføjer Marko Arnautovic til hjemmesiden.

Formanden for klubben, David Sullivan, glæder sig i den forbindelse over de rutinerede profiler, som West Ham har hentet i sommervinduet..

- Sideløbende med købet af Pablo Zabaleta og Joe Hart har vi nu hentet tre spillere med en enorm Premier League erfaring, konstaterer David Sullivan til hjemmesiden.

Fredag annoncerede West Ham købet af Javiér Hernandez og har for alvor været aktive i dette transfervindue. Alle nyankomne har derved haft oplevelser med Premier League.