Okores holdkammerat om ny træner: Mindre stressende
Foto: Scott Heppell/Polfoto
Premier League

Okores holdkammerat om ny træner: Mindre stressende

Jores Okores holdkammerat Ron Vlaar er godt tilfreds med klubbens nye træner.

I februar blev Paul Lambert fyret i Aston Villa, og i stedet ansatte Birmingham-klubben Tim Sherwood. Det har ændret på situationen på Villa Park, som nu ligger tre points over nedrykningsstregen. 

En forandring der har været til at mærke på træningsbanen, mener anfører Ron Vlaar. 

- Den stressede situation der var i klubben er blevet mindsket, også selvom vi er i den situation, vi er i, og det gør det nemmere for alle at arbejde, siger hollænderen til klubbens hjemmeside. 

Vlaar er også tilfreds med at smilene er tilbage hos spillerne, og glæder sig over Sherwoods væremåde over for spillerne. 

- Jeg synes at man skal kunne lave jokes og have det sjovt, og han er typen der tillader det. 

- Man kan mærke det overalt (forandringen siden Sherwood kom til, red.), og det er en god ting. Du kan se det på spillerne og alle dem som arbejde i klubben. 

Tim Sherwood har tidligere været træner for Tottenham.