Ombejlet VM-schweizer udelukker Premier League-skifte
Illustration
Premier League

Ombejlet VM-schweizer udelukker Premier League-skifte

Manchester United og Liverpool har været meldt interesserede i Schweiz' stærke venstreback Ricardo Rodriguez, men ifølge ham selv regner han ikke med at skulle sin tyske klub, Wolfsburg.

Ricardo Rodriguez var én af de helt store lyspunkter på det schweisiske mandskab, der deltog i VM-slutrunden i Brasilien. Schweiz nåede til ottendedelsfinalen, hvor de blev slået ud af Argentina, men inden da havde Rodriguez vist sit værd som en stærk venstreback, der var værd at holde øje med.

Hurtigt var der forlydender fremme om, at flere engelske klubber var interesserede i at hente den 21-årige forsvarsspiller, der til daglig spiller i Wolfsburg i Tyskland. Manchester United og Liverpool skulle være blandt bejlerne, men nu lukker Rodriguez selv ned for rygterne ved at dedikere sin fremtid til sin nuværende klub.

- Jeg har en toårig kontrakt, og jeg ser frem til næste sæson, siger Rodriguez til Bild.

Direkte adspurgt om han også vil være at finde i en Wolfsburg-trøje til næste sæson, er han klar i målet.

- Det kan jeg sige ja til. Jeg er rolig, jeg vil gøre mit bedste, og jeg vil hjælpe holdet. Bundesligaen er fantastisk, lyder det videre.

Ricardo Rodriguez har været i Wolfsburg siden 2012. Han har spillet 75 kampe for klubben.