Optakt: Får City tredje nederlag i streg mod Southampton?
Grafik: PLBOLD.DK
Premier League

Optakt: Får City tredje nederlag i streg mod Southampton?

Begge mandskaber tabte deres seneste kamp, hvorfor der bliver knald på, når Manchester City hjemme på Etihad Stadium tager imod Southampton.

Spilletidspunkt: Lørdag klokken 16.00 
Spillested: Etihad Stadium
TV: 6'eren med optakt fra klokken 15.00

Det kører ikke for Manchester City for tiden. Man har ikke vundet i tre kampe i streg, og blev i weekenden ydmyget på egen grund, da Jürgen Klopps hvirvelvinde kom på besøg, og gav the Citizens et 1-4-nederlag. I midtugen blev ondt værre for Manuel Pellegrinis drenge, da Juventus i Torino vandt med 1-0. Derfor er der pres på, når Southampton kommer på besøg lørdag eftermiddag

Også på skadesfronten ser det svært ud for Manuel Pellegrini og co. Joe Hart blev i midtugen tvunget fra banen med en forstrækning. Manuel Pellegrini fortalte efter kampen ifølge BBC, at han ikke er sikker på, at Hart bliver klar til weekendens kamp, men hvis han ikke gør, så har chileneren et stærkt andetvalg til rådighed i WIlly Caballero. 

Men skadesproblemerne stopper ikke hos Hart. Også Samir Nasri, David Silva og Wilfried Bony er skadede, mens der dog er positive nyheder i returet til Eliaquim Mangala og Pablo Zabaleta, der ikke var med mod Juventus onsdag. De to sidstnævnte er ikke 100 procent klar, men forventes at spille. 

Hos Southampton må Ronald Koeman se bort fra karantæneramte Graziano Pellè til kampen, hvor Shane Long formentlig erstatter den lange italiener. I defensiven skal Koeman undvære Fraser Forster og Florin Gardos i kampen, hvor man skal forsøge at vende sidste weekends skuffende 1-0-nederlag til Stoke, der ramte the Saints hårdt, da man var kommet ind i en god periode med tre sejre i streg. 

Skader og karantæner: 
Manchester City: Samir Nasri(forstrækning), David Silva(ankelskade), Vincent Kompany(forstrækning i låret), Wilfried Bony(forstrækning), Eliaquim Mangala(tvivlsom), Pablo Zabaleta(tvivlsom) og Joe Hart(tvivlsom)

Southampton: Jay Rodriguez(ankelskade), Florin Gardos(knæskade), Fraser Forster(knæskade) og Graziano Pellè(karantæne)

Forventede startopstillinger: 
Manchester City: Caballero; Sagna, Otamendi, Demichelis, Kolarov; Delph, Fernandinho; De Bruyne, Touré, Sterling; Agüero

Southampton: Stekelenburg; Soares, Fonte, van Dijk, Bertrand; Wanyama, Clasie; Mané, Davis, Tadic; Long

Vores dom: Manchester City har mange skader, men deres måske vigtigste spiller, Sergio Agüero, har de med igen, mens Southamptons farlige angriber Graziano Pellè, er ramt af karantæne. City vinder 3-1.

FÅ DET FULDE OVERBLIK OVER TV-KAMPE FRA PREMIER LEAGUE DENNE LØRDAG, HER.