Optakt: Tottenham - Arsenal
Grafik: PLBOLD.DK
Premier League

Optakt: Tottenham - Arsenal

North London-rivalerne Tottenham Hotspur og Arsenal tørner sammen i ét af de største derbies i de seneste mange år - begge klubber skal nemlig finde formen efter skuffende midtugenederlag. Vi varmer op til kampen her.

Spilletidspunkt: Lørdag klokken 13.45
Spillested: White Hart Lane
TV: 6'eren & TV3+

Mauricio Pochettinos mandskab rejste til det østlige London for at møde West Ham i en meget imødeset kamp efter at the Spurs havde vundet seks Premier League-kampe i træk. Det kunne man dog ikke se på banen, hvor West Ham var klasser bedre, mens Tottenham havde svært ved at stå imod the Hammers' højre tempo og pres. 

West Hams spillere udtalte efter 1-0-sejren, at de havde slået Spurs i deres eget spil, og alle øjne vil nu være på White Hart Lane i morgen ved middagstid, hvor det vil blive tydeligt, om Tottenham kan svare igen og bevise, at midtugenederlaget blot var en svipser. 

De har vundet fire ud af de seneste fem ligakampe på White Hart Lane, men alle de sejre kamp mod mandskaber, der lige nu er i den nederste halvdel af tabellen, mens de tabte til Leicester d. 13. januar i år. Pochettino vil måske være tilfreds med, at hans mandskab starter weekendens kampe, så de har så meget hvile så muligt forud for det vigtige Europa League-opgør mod Borussia Dortmund torsdag aften i Tyskland. 

Maskerede Harry Kane var én af Tottenhams dårlige spillere på Upton Park onsdag aften, hvor han i anden halvleg brændte flere chancer, men han er sikker på, at han og hans holdkammerater kommer tilbage mod the Gunners. Han har også god grund til at tro på personlige succes, da han har scoret 13 mål i 17 London derbies og tre i to Premier League-kampe mod Arsenal. 

Der var masser af kærlighed fra Arsenals fans til deres spillere på Valentines Day, da Danny Welbecks hovedstød i overtiden betød en sejr over Leicester, men siden da er det for alvor gået ned ad bakke for Arsene Wengers hold. De formåede ikke at vinde over Hull på hjemmebane i FA Cup'ens femte runde, og skal derfor spille omkamp i næste uge på KC Stadium, har siden da tabt tre kampe i træk i siden da - første gang i næsten seks år, at det er sket.

Bliver det til fire nederlag i træk lørdag middag, så bliver det første gang siden oktober 2002. I ligaen har the Gunners blot vundet to af deres seneste otte Premier League-udekampe, men det var på hjemmebane, at de blev ramt af et forfærdelig nederlag onsdag aften, da Swansea City, der før kampen var uden sejr i fire kampe i træk, kæmpede tilbage og vandt opgøret mod the Gunners med 2-1 efter Joel Campbell havde sendt værterne i front i første halvleg. 

Dét nederlag kom efter et 3-2-nederlag til et svagt Manchester United-mandskab søndag i sidste weekend. Det er dog ikke kun hvis man kigger på resultaterne, at det står skidt til for the Gunners. Onsdagens nederlag til Swansea blev endnu værre, da Petr Cech og Laurent Koscielny begge pådrog sig skader og er ude af kampen. Førstnævnte misser tilmed fire uger. 

Skader og karantæner: 
Tottenham Hotspur: Dembélé(lyskeskade), Vertonghen(knæskade) og N'Jie(knæskade). 

Arsenal: Cech(forstrækning), Cazorla(akillessenen), Koscielny(lårskade), Oxlade-Chamberlain(knæskade), Rosicky(forstrækning) og Wilshere(lårskade). 

Forventede startopstillinger: 
Tottenham Hotspur(4-2-3-1): Lloris; Walker, Wimmer, Alderweireld, Rose; Alli, Dier; Lamela, Eriksen, Son; Kane

Arsenal(4-2-3-1): Ospina; Bellerin, Mertesacker, Paulista, Monreal; Ramsey, Coquelin; Campbell, Özil, Sánchez; Welbeck

Vores dom: Med skaderne in mente ser Tottenham stærkest ud. 2-1 til Spurs.