Optakt: West Ham - Tottenham
Foto: Polfoto
Premier League

Optakt: West Ham - Tottenham

West Ham og Tottenham tørner sammen på Boleyn Ground – vi varmer op til kampen her.

Spillested: Boleyn Ground

Spilletidspunkt: Onsdag klokken 20.45

TV: 6’eren

Der er dømt London-opgør i den 28. spillerunde i Premier League, når West Ham og Tottenham brager sammen.

Det bliver et opgør mellem de mandskaber, som i den grad har præsteret i denne sæson, hvor West Ham er med i kampen om de europæiske pladser, mens gæsterne fra Tottenham er med i kampen om det engelske mesterskab.

Siden årsskiftet har West Ham skrabet 14 point sammen i otte kampe, hvilket i dag efterlader dem på en sjettepladsen og har et point op til Manchester United på femtepladsen og fire point op til Manchester City, der besidder fjerdepladsen.

Efter Leicesters remis mod West Bromwich i går aftes kan Tottenham med en sejr komme á point med The Foxes og faktisk erobre førstepladsen, da de vil have en bedre målscore.

Mauricio Pochettino & Co. kommer med en masse selvtillid, da de i Premier League-sammenhæng har vundet de seneste seks kampe

Skader og karantæner

West Ham: Carl Jenkinson (knæskade), James Tomkins (lægskade), Winston Reid (forstrækning), Enner Valencia (ankelskade), Joey O’Brien (forstrækning)

Tottenham: Clinton N’Jie (knæskade), Jan Vertonghen (knæskade), Moussa Dembele (lyskeskade)

Forventede startopstillinger

West Ham (4-3-3): Adrian, Antonio, Collins, Ogbonna, Cresswell, Kouayate, Noble, Lanzini, Payet, Moses, Caroll

Tottenham (4-2-3-1): Lloris, Tripper, Alderweireld, Wimmer, Davies, Mason, Dier, Heung-Min, Eriksen, Chadli, Kane

Vores bud: Det bliver uden tvivl en kamp, hvor der vil blive gået til vaflerne med en masse chancer i begge ender. Vi tror på en pointdeling – 2-2.