Oscar blev hattrick-helt for Chelsea i storsejr
Foto: Kirsty Wigglesworth/Polfoto
Premier League

Oscar blev hattrick-helt for Chelsea i storsejr

Chelsea spillede sig videre i FA Cuppen med en 5-1-sejr over Milton Keynes Dons, hvor brasilianske Oscar lavede tre mål for London-klubben.

Brasilianske Oscar førte an, da Chelsea klaskede Milton Keynes Dons med 5-1 i fjerde runde af FA Cuppen søndag aften.

Oscar stod for et hattrick - alle tre mål blev lavet i første halvleg, hvilket sikrede Chelsea en pauseføring 3-1.

Darren Potter fra Milton Keynes Dons havde udlignet til 1-1 efter 22 minutter, men den stilling holdt kun i ti minutter, inden Oscar lavede sin anden scoring.

Især Oscars 3-1-scoring efter 44 minutter var forrygende, da det var et langskudsmå.l

I anden halvleg scorede belgiske Eden Hazard på et straffespark, mens Bertrand Traore lavede det sidste mål i opgøret i det 62. minut.

Tidligere på søndagen spillede Everton sig også videre i FA Cuppen med en 3-0-sejr over Carlisle United.