Pellegrini om B-hold: Ville gøre det samme igen - vigtig kamp onsdag
Foto: Adam Davy/Polfoto
Premier League

Pellegrini om B-hold: Ville gøre det samme igen - vigtig kamp onsdag

Manuel Pellegrini fortryder ikke, at han spillede med otte B-spillere i dag mod Southampton, fordi kampen på onsdag er vigtigere.

Champions League-finalen eller top fire i Premier League? Spørger man Manuel Pellegrini, er svaret ingenlunde komplekst. 

- Jeg ville gøre det samme igen, fordi vi har en vigtig kamp på onsdag, hvor vi kan spille os i Champions League-finalen. Vi vil prøve at forblive i top fire i Premier League i de næste to kampe, så det var en risiko, men det var en risiko, vi var nødt til at tage. Jeg var meget skuffet - specielt over vores forsvarsspil. Vi vidste inden kampen, at det var en risiko at spare spillere, men vi var nødt til det, fordi vi har en vigtig kamp på onsdag. Hvis vi havde spillet om lørdagen, kan det være, vi havde brugt flere A-spillere, siger Pellegrini ifølge Talksport. 

Første opgør mellem Manchester City og Real Madrid sluttede 0-0 på Etihad Stadium.