Pep forbereder målmandsskifte: Vil sælge Hart og hente Serie A-keeper
Foto: Polfoto
Premier League

Pep forbereder målmandsskifte: Vil sælge Hart og hente Serie A-keeper

Joe Hart er uden tvivl én af de bedste målmænd i Premier League. Men angiveligt ønsker Pep Guardiola at erstatte ham med en målmand fra Serie A.

Ingen målmand har vundet 'the Premier League Golden Glove' flere gange end Hart, og han laver ofte store redninger. Men spørgsmålet er, at om Hart kan spille rollen som en Pep Guardiola-målmand. Manuel Neuer er eksempelvis den perfekte Guardiola-målmand - og agerer i grunden som en ekstra forsvarer i en rolle som sweeper-keeper, og er ekstremt sikker med fødderne. 

Hart er mange ting, men er ikke ligefrem kendt for sine et-to kombinationer med Otamendi eller Kompany - og er heller ikke kendt for høj pasningssikkerhed. 

FC Inter News, der er en del af Tutto Mercato Web-netværket, og er ét af de italienske sider, der graver historier op før andre, melder i dag, at Guardiola anser Inter-keeper Samir Handanovic, som en mulig erstatning for Joe Hart. Mediet skriver, at City overvejer at bydemellem 200 og 250 millioner på den 31-årige slovener. 

Det er meget at hævde fra mediet, men Pep Guardiola er kendt for at lave radikale ændringer for at bygge sine trupper. Én ting der dog er sikkert, er at Handanovic er bedre med fødderne end Hart. Handanovic' pasningssikkerhed i denne sæson står på 69,3%, mens Joe Harts ligger på 54%. 

Én ting, der helt sikkert bliver spændende er, hvordan Pep Guardiolas Manchester City-hold kommer til at se ud.