PL-oprykker forlænger ikke med succesmanager
Premier League

PL-oprykker forlænger ikke med succesmanager

Selv om Slavisa Jokanovic formåede at rykke Watford op i Premier League, får den serbiske manager ikke forlænget sin kontrakt. Hans lønkrav er for høje.

Siden oktober har Slavisa Jokanovic været manager i Watford, og det med stor succes. Den serbiske chef var manden bag klubbens oprykning til Premier League, men forhandlingerne om en ny kontrakt er brudt sammen, skriver The Guardian.

Årsagen er ikke utilfredshed med Jokanovic' arbejde, men snarere et resultat af, at han forlanger for meget i løn. Ifølge The Guardian tilbød Watford en markant lønstigning, men Jokanovic vil angiveligt have tre gange så mange penge.

Dermed tyder det på, at Watford skal finde klubbens femte manager siden august 2014. Jokanovic blev selv ansat på en kontrakt frem til denne sommer, efter Billy McKinlay havde haft jobbet i otte dage. 

Man har angiveligt allerede åbnet kontraktforhandlinger med Quique Flores, der blandt andet har trænet Atletico Madrid, men som kun har seks uger hos Getafe og to klubber fra De Forenede Arabiske Emirater at skrive på cv'et for de seneste fire år.