Den algierske venstrekantsspiller Nadri Belhadj var et af de positive elementer i Portsmouths mareridtssæson der, ikke overraskende, resulterede i, at klubben fra den engelske sydkyst skal en tur ned i den næstbedste række, The Championship.
Men Belhadj tager helt som forventet ikke turen ned med Portsmouth. I stedet den 28-årige venstrekant noget overraskende til Al Sadd, der 11 gange har løftet mesterskabstrofæet i det arabiske land Qatar.
KLubskiftet er overraskende fordi Belhadj var eftertragtet af flere store europæiske kubber med italienske Lazio i spidsem. Men nu rykker den algierske VM-spiller altså fra Europa til Mellemøsten.
- At få Belhadj til Al Sadd er meget stort. Han bliver en stor tilføjelse til vores hold. Vi har haft ham i kikkerten i lang tid, og vi formåede at få en aftale med Portsmouth i hus. Belhadj havde tilbud fra europæiske klubber, men hans ønske om at spille for os, hjalp os til en aftale. Han kommer med os på vores træningslejr i Italien og Østrig, før han bliver præsenteret for medierne, når vi vender hjem til Doha (Qatars hovedstad, red.), siger Al Sadds generalsekretær Jassim Al Rumaihi til klubbens egen hjemmeside.
Nadir Belhadj fik dermed blot knap to år i Portsmouth, som han i september 2008 skiftede til fra franske Lens.
Kommentarer
Belhadj er en dygtig spiller, og mon ikke han vil befinde sig bedre i Quatar end i The Championship. Får vel også marginalt mere i honorar.
Skriv din egen kommentar