Pochettino inden Chelsea: Motivationen er enorm
Polfoto/Alastair Grant
Premier League

Pochettino inden Chelsea: Motivationen er enorm

Tottenhams manager Mauricio Pochettino siger, at holdets motivation er enorm stor inden kampen mod Chelsea.

Skal Tottenham have en chance for at blive engelske mestre i denne sæson, kræver det en sejr over Chelsea mandag aften. Alt andet vil give mesterskabet til Leicester.

Men motivationen hos Tottenham-spillerne mangler ikke inden den vigtige kamp.

- Det er selvfølgelig altid svært i slutningen af sæsonen grundet trætheden - ikke kun fysisk, men også mentalt. Men ser man på den måde, vi træner hver eneste dag, så bliver jeg simpelthen nødt til at stoppe mine spillere, fordi de træner for meget. Motivationen er enorm, siger Pochettino.

Pochettino er enig med Tottenham om at forlænge det succesfulde ophold i klubben, og det håber den argentinske træner kan være med til at lokke spillere til klubben, selvom det ikke skulle blive til et mesterskab i denne sæson.

- Det er meget vigtigt for spillerne - både dem dem der er her, og dem der overvejer at skifte til klubben, at de ikke hele tiden skal forholde sig til, om Pochettino er her eller ej, lyder det videre fra den argentinske træner.

Ikke siden 1963 er Tottenham sluttet blandt Englands to bedste hold.