Pochettino: Jeg bliver i Tottenham
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Premier League

Pochettino: Jeg bliver i Tottenham

Den argentinske træner er blevet kædet sammen med flere stillinger i fodboldverden, men han bliver i London, afslører han.

Efter en flot sæson i Tottenham, hvor træner Mauricio Pochettino førte klubben til en tredjeplads i tabellen, er den argentinske træner blevet sat i forbindelse med flere klubjob i fodboldverden, men efter som at trænerkabalerne rundt om er gået op, er der nu kun spekulationer om hans kandidatur som argentinsk landstræner der forbliver.

Og så alligevel ikke. For selvom formanden for det argentinske fodboldforbund har annonceret, at han vil tage en snak Tottenham-træneren om det ledige landstrænersæde, afviser Pochettino selv, at han skal være argentinsk landstræner.  

- Jeg tror spekulationen er normal, fordi jeg er argentinsk træner i engelsk topklub. Der er mange rygter, som kommer frem i medierne, men jeg er glad i Tottenham, og af den grund er det ikke det rette tidspunkt endnu, siger han ifølge Sky Sports. 

Det argentinske landshold har været uden landstræner, siden finalenederlaget i Copa America til Chile i sidste måned. Både Diego Simeone og Jorge Sampaoli er kandidater til jobbet.