Pochettino: Kane og Vardy er lige så gode som Agüero
Foto: Polfoto/Jim Super
Premier League

Pochettino: Kane og Vardy er lige så gode som Agüero

Tottenham-stjernen og hans landsmand Jamie Vardy er på samme niveau som Manchester City-stjernen Agüero, mener Mauricio Pochettino.

Harry Kane scorede to gange i Tottenhams 3-0-sejr over Norwich tirsdag aften, og står dermed noteret for 15 i denne sæson, mens Jamie Vardy er på 18 kasser efter to imponerende mål i the Foxes' 2-0-sejr over Liverpool. 

Sergio Agüero derimod står noteret for 13 i blot 17 ligakampe i denne sæson, og i sidste sæson sluttede han som ligaens topscorer, og er anset som en af verdens allerbedste spillere. 

Til trods for det mener Pochettino, at formen hos den engelske duo gør dem lige så værdifuld som Manchester Citys offensive stjerne. 

- Vardy og Kane viser de samme kvaliteter som Agüero. De er alle forskellige, og kommer fra forskellige omstændigheder, men idag, hvis vi skal tale om Vardy og Kane, så er de på samme niveau som Agüero, fortalte den argentinske manager til pressen torsdag eftermiddag. 

Tottenham er på tredjepladsen i Premier League. Over dem er Manchester City på andenpladsen mens sæsonens overraskelse, Leicester, topper ligaen.