Pochettino tilfreds med truppen
Illustration
Premier League

Pochettino tilfreds med truppen

Tottenham-manager, Mauricio Pochettino er glad for hvad han har til rådighed, og regner med en stille sommer.

Sidste sommer var begivenhedsrig for Tottenham, der brugte millionerne fra Gareth Bale-salget til Real Madrid på en lang række spillere - heriblandt danske Christian Eriksen og de tre rekordindkøb, Roberto Soldado, Erik Lamela og Paulinho. 

Samme udskiftning sker ikke denne sommer, lyder det fra den nybagte Spurs-manager, Mauricio Pochettino.

- Jeg er meget tilfreds med truppen, og vi forventer ikke mange ændringer. Det er stadig muligt, at vi henter et par spillere, men der vil ikke ske store ændringer, siger argentineren ifølge Goal.com.

Swanseas venstre back, Ben Davies forventes snart præsenteret på White Hart Lane, mens Morgen Schneiderlin fra Southampton ligeledes rygtes til London-klubben.