Pochettino: Vi skal glemme alt om rekorden
Foto: Getty Images
Premier League

Pochettino: Vi skal glemme alt om rekorden

Mauricio Pochettino mener, at hans spillere skal fokusere på at få en sejr mod Bournemouth lørdag.

Tottenham har fået en flyvende start på denne sæson, hvor klubben blander sig i toppen og endnu er ubesejret i Premier League. Lørdag skal Spurs en tur til sydkysten og møde Bournemouth, der senest slog Hull med 6-1.

En sejr over The Cherries vil betyde, at Mauricio Pochettinos mandskab for en stund overtager førstepladsen i Premier League, da Arsenal først spiller senere på dagen. Den argentinske manager opfordrer sine spillere til at glemme den ubesejret rekord og istedet fokusere på at tage tre point i dagens kamp:

- Jeg er stolt af mine spillere og den start vi har fået. Vi er ubesejret i Premier League, men det skal vi ikke tænke for meget over i dag. Vi er indstillet på, at de tre point er det vigtigste, fortæller den argentinske manager til Tottenhams hjemmeside.

 Tottenham havde et fint overtag på Bournemouth i sidste sæson og vandt blandt andet 5-1 sidst de besøgte Vitality Stadium. Mauricio Pochettino tager gerne favoritværdigheden, men slår samtidig fast, at der venter The Lillywhites en hård opgave på sydkysten:

- Det er en ny sæson og alle kampe er svære. Bournemouth er et hold, som gerne vil spille fodbold, så vi er indstillet på, at det bliver en svær kamp, slutter Mauricio Pochettino.