Pochettino vil stoppe buh-råb mod Adebayor
Foto: Robin Parker/Polfoto
Premier League

Pochettino vil stoppe buh-råb mod Adebayor

Mauricio Pochettino har opfordret Tottenham-tilhængerne til at stoppe de buh-råd, de har sendt afsted mod Adebayor i de sidste to kampe, hvor angriberen har været i aktion.

Emmanuel Adebayor er ikke en favorit blandt tilhængerne på White Hart Lane. 

Det fik angriberen at føle, da han gjorde combeack for Tottenham efter ni ugers fravær på grund af skade og personlige problemer, som han fik lov at rejse hjem til Togo for at tage sig af. 

Adebayor blev nemlig skiftet ind i anden halvleg, da Tottenham i weekenden besejrede Sunderland 2-1, hvor han blev mødt af buh-råd fra tilskuerpladserne. Og den samme velkomst modtog Adebayor, da han blev skiftet ud i onsdagens Capital One Cup-opgør mod Sheffield United. 

Nu har Tottenhams manager, Mauricio Pochettino dog opfordret tilhængerne til at pakke tilråbene væk overfor angriberen. 

- Jeg synes, det ville være det bedste, hvis det stoppede, siger Pochettino til The Guardian. 

- Alle spillere har brug for at mærke opbakningen fra fansene på tilskuerpladserne. Så jeg tror, det ville være bedst for både ham selv og for hele holdet. Vi skal altid stræbe efter at skabe en god atmosfære, hvis vi skal forsøge at få succes, lyder det fra manageren.