Christian Poulsen debuterede søndag for Liverpool i Premier League, da han spillede samtlige 90 minutter i kampen mod West Bromwich. Også Daniel Agger fik fuld spilletid.
Liverpool vandt som ventet kampen på Anfield, men måtte slide hårdt for det, mod et heroisk kæmpende oprykker-mandskab. Men efter 66 minutter måtte de kapitulere, da Fernando Torres endelig fik brudt sin måltørke, og scorede det afgørende Liverpool-mål.
I den anden kl. 16-kamp tabte Manchester City noget overraskede til Sunderland. Darren Bent blev matchvinder med sin scoring på straffespark i kampens sidste minut.