Poulsen: Gerrard og Torres har godt øje for hinanden

Christian Poulsen er ved at finde sig til rette på Liverpools hold, og han er imponeret over stjerne Steven Gerrard og Fernando Torres.

Den danske midtbanespiller Christian Poulsen var for første gang i startopstillingen sammen med Steven Gerrard og Fernando Torres, da de  i weekenden slog West Bromvich med 1-0. Og Poulsen kunne godt mærke, at de to kan noget specielt sammen.

- Fernando er en stærk spiller, der kan gøre ting i høj fart og kan gøre en forskel én mod én. Jeg kunne også mærke, at Steven og Fernando har et godt øje for hinanden, det så vi mod West Bromvich, og jeg håber, at deres samarbejde kan blive endnu bedre, siger Christian Poulsen til Liverpools hjemmeside.

Liverpool er startet med en sejr, en uafgjort og et nederlag i Premier League, og Poulsen håber, at Liverpool på den anden side af landskampspausen kan erobre en masse point og spille sig op i toppen.

- Jeg håber, at vi efter landskampspausen kan komme stærkt tilbage og hente en masse point i de kommende måneder, siger Poulsen.

Danskeren er lige nu på landsholdstjeneste i Danmark forud for EM-kvalifikationskampen mod Island på tirsdag. Derefter venter et hårdpakket Liverpool-program på 10 dage med først Birmingham, Steaua i Europa League, Manchester United og Northampton i Carling Cup'en.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk