Præsident bekræfter: Liverpool vil have vores målmand
Foto: Polfoto
Premier League

Præsident bekræfter: Liverpool vil have vores målmand

Liverpool er i forhandlinger med en ny målmand, men han vil formentlig ikke komme til at spille en rolle på klubbens førstehold foreløbig.

Simon Mignolet har været udskældt i store dele af sin tid i Liverpool, og selvom klubben nu lader til at være tæt på at hente en ny målmand til klubben, skal belgieren ikke føle sig truet.

Der er nemlig tale om den 16-årige polak, Kamil Grabara, som i øjeblikket spillet for Ruc Chorzow, som spiller i den bedste polske række.

Liverpool Echo skriver i dag, at Grabara forventes at rejse til Merseyside senere i denne uge for at fortsætte forhandlingerne og med mulighed for at gennemgå det obligatoriske lægetjek.

Ruch Chorzows præsident, Dariusz Smagorowicz, har bekræftet, at Liverpool er ude efter den 16-årige målmand.

- Grabara har været hos os i 12 år. For nogle få måneder siden skrev vi en kontrakt med ham, der ville holde ham i klubben indtil 2018, men nu vil Liverpool have ham.

I Polen går rygterne på, at den unge målmand også var eftertragtet i Manchester City og Manchester United.

Hvis handlen går igennem, kommer han til at blive en del af Neil Critchleys U/18-mandskab.