Premier League-klub dummer sig: Spiller fik besked om exit på Twitter
Når Alex Bruce' kontrakt med Hull City udløber om fem uger, forlader han klubben. Det lader bare til, at han ikke helt var klar over det før onsdag eftermiddag.
Her skrev klubben på Twitter, at Alex Bruce var blandt de spillere, som siger farvel til The Tigers, når deres aftaler udløber. Det skabte en noget akavet situation, hvor Bruce, der er søn af klubbens tidligere manager Steve Bruce, svarede:
- Tak for at fortælle mig det!! Alt det bedste.
Thanks for letting me know!! All the best https://t.co/1NhM6aUvls
— Alex Bruce (@AlexBruce84) 24. maj 2017
Det fik spøgefuglene frem på det sociale medie. Blandt andet den skotske klub Motherwell skrev, at den havde skrevet en niårig kontrakt med midtstopperen. Og afsluttede tweetet med "Beklager, vi glemte også at sige det til dig, Alex"
We're pleased to announce the signing of @AlexBruce84 on a 9-year deal Sorry, we also forgot to tell you Alex!! https://t.co/Y5RS303BTe
— Motherwell FC (@MotherwellFC) 24. maj 2017
Det tog Alex Bruce ganske pænt. "Vi ses til preseason," lød svaret.
Det er ikke første gang, at topspillere i England får deres klubfremtid at vide via eksterne medier. Den tidligere Millwall- og Queens Park Rangers-spiller Marc Bircham svarede Alex Bruce' oprindelige tweet ved at fortælle en sjov anekdote.
I 2007 blev han og Dan Shittu sat på transferlisten i QPR. Det var der bare ingen, der havde fortalt dem, før de sad i klubbens kantine og kunne se det på tv-kanalen Sky.
@AlexBruce84 Like when me and @danshittu found out we were put on transfer list watching @SkySportsNewsHQ in QPR canteen cause the club needed the money
— Marc Bircham (@marcbircham) 24. maj 2017
32-årige Alex Bruce i dette forår været lejet ud til Championship-klubben Wigan, som han nåede at spille to kampe for.