2016-01-18 21:20
Foto: Jon Super/Polfoto

Den tidligere Manchester United og Liverpool-legende Paul Ince råder Liverpool til at købe en ny angriber.

Liverpools drømme om Champions League i næste sæson led et knæk, da de søndag tabte til Manchester United.

Holdet frister nu en placering som nummer ni i tabellen. Men holdet er faktisk tæt på at kunne spille med i toppen af Premier League, mener Paul Ince, som har været en stor profil for både Liverpool og Manchester United.

- Jeg synes ikke, Liverpool er så langt fra. Hvis man ser på kampen mod Manchester United, så skaber de en masse chancer, og de kunne have vundet to kampe, med alle de chancer de havde, siger Paul Ince til Sky Sports Now og uddyber, hvordan holdet kan blive bedre.

- De er ikke effektive nok på den sidste tredjedel af banen. Jeg synes, de mangler en målræv, som scorer 20 mål i sæsonen. 

Sådan en målscorer forsøgte Liverpool ellers at købe i 2015 med Christian Benteke, men belgieren har ikke været en favorit i angrebet under Jürgen Klopp. På det seneste har Roberto Firmino været foretrukket på 9'er positionen.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Bør Kasper Dolberg få debut på A-landsholdet i 2016?