Premier League-oprykkere forlænger med målmand
Illustration
Premier League

Premier League-oprykkere forlænger med målmand

Queens Park Rangers har forlænget kontrakten med Robert Green, så kontrakten mellem de to parter nu løber frem til sommeren 2016.

Efter sommerpausen skal Queens Park Rangers endnu engang i aktion i Premier League, da det lykkedes holdet at tilkæmpe sig en oprykning fra The Championship. Nu har holdet fastholdt en del af stammen på mandskabet ved at få aftalt en forlængelse af kontrakten med Robert Green, der ellers udløb i slutningen af juni.

Den 34-årige keeper kom til klubben i 2012 på en fri transfer fra West Ham, men kæmpede i det første stykke tid med Julio César om pladsen som førstemålmand. Efter Césars udlejning til Toronto FC har Green endegyldigt sat sig på positionen som manager Harry Redknapps foretrukne keeper, og han er meget tilfreds med også at have planen klar i de to kommende sæsoner.

- Jeg er meget tilfreds med at have underskrevet kontrakten. Det første, jeg tænkte på efter at have slappet af og fejret oprykningen, var at få min fremtid på plads, så jeg er meget glad for, at vi kunne få det hele på plads før preseason. Jeg føler mig frisk og fuld af energi, og jeg ser frem til den kommende sæson, siger Green til klubbens hjemmeside.

- Vi vil stile højt, men vi vil ikke lade det løbe af med os. Vi lærte mangen lektier sidste gang, så vi holde vores mål internt og være fuldt fokuseret på sæsonen, der står foran os. Vi må ikke undervurdere udfordringerne i Premier League.

Robert Green har desuden opnået 12 landskampe for England.