Video : Tipsbladet
Premier League

Premier League-rival jagter Anthony Martial

Manchester United kan miste deres unge franske angriber til en af rækkens helt store rivaler.

Spilletiden til Anthony Martial har været begrænset i denne sæson, og det har i den grad fået de engelske medier til at spekulere i et skifte væk fra klubben. 

Det seneste skud på stammen lyder, at ligarivalerne Tottenham er klar med et bud på den unge franskmand. Det skriver Daily Mirror. 

Angriberen kom til klubben i 2015, hvor Manchester United gjorde ham til verdens dyreste teenager, efter at have betalt 360 millioner kroner for Martial. 

Derudover vil Anthony Martial ved sin næste scoring angiveligt udløse en betaling på hele 75 millioner kroner yderligere til AS Monaco, da han dermed vil stå noteret for 25 mål for Manchester United. 

Om Tottenham vil gøre alvor af den formodede interesse skal ikke være til at sige, men det skal blive interessant at følge.